Sidevisninger i alt

torsdag den 24. november 2011

I stedet for "Take That"...


Sidste år i julegave fik jeg koncertbillet til "Take That". Det skulle være en ren tøsetur, jeg og mine piger skulle på, og vi fik hurtigt bestilt hotelværelse i København. Men ak, skuffelsen var stor, da koncerten blev aflyst, netop som vi stod foran indgangen og ventede på at komme ind. Vi havde dog en god tur i Tivoli, og fik da heldigvis pengene igen for billetten ret hurtigt.
Jeg købte så en tallerkenrække for pengene ( ved godt det er meget langt fra oplevelsen med "Take That" ), men jeg har altid ønsket mig sådan en. Jeg fik den malet, og nu hænger den i vores gang. Arvesølvet kom frem fra gemmerne og er nu kommet til ære og værdighed igen.


Tæppe fra min søster...



Sidste år fyldte jeg 50, og fik i den anledning lovning på et tæppe fra min søster.
 Hun havde skåret små lapper, som gæsterne skrev deres navne på, navnene har hun derefter broderet over, og sat ind i tæppet. Mønstret er  "trylleri med firkanter", og farverne, hun har valgt, passer rigtig fint ind i de farver, vi har i stuen. Tæppet er nu færdig, jeg modtog det i week-enden, og det pynter nu hjemme på min sofa.
Jeg vil glæde mig til at tage det i brug.

Tak for tæppet.



søndag den 20. november 2011

Flere kort...



Har tilbragt søndag eftermiddag med at lave flere kort. Jeg havde meldt mig til kursus hos Gitte fra Hobbyboden på Samsø. Gitte havde en masse gode ideer til julekort og tips til lidt nyt julepynt. En rigtig dejlig eftermiddag. Må se at få besøgt Gittes butik inden hun flytter den til Odder, jeg skal helt sikkert have lidt mere papir,er blevet bidt af kortmageri!



søndag den 30. oktober 2011

Sommertæppe af Jelly Roll...


Købte sidste år i Birmingham en Jelly Roll fra Moda. Jeg har nu arbejdet med strimlerne og har fået syet toppen til noget, jeg tænker kunne blive til et sommertæppe, sådan et man tager med ud på græsplænen eller med på skovtur, da farverne, blomsterne og sommerfuglene lige passer dertil. Mangler kanten og monteringen, men fortsættelse følger...

torsdag den 13. oktober 2011

Klemmepose med Friendship Stars...



Havde selvfølgelig lidt håndarbejde med på sommerferie til Sverige,
 det var disse små Friendship Stars i blå og grønne farver.
 Nu har jeg færdiggjort 6 små blogge,
 og de sidder nu, som mellemværk i en pose,
 jeg havde tænkt kunne bruges til klemmer.

Endnu et af mine håndarbejder fra min TO DO liste er færdig.



tirsdag den 11. oktober 2011

Krea eftermiddag...


Sådan kan et køkkenbord også komme til at se ud. Det ser lidt rodet ud, ...men der er system i rodet...
Her er så hvad jeg fik ud af en eftermiddag i godt selskab med min mor og min datter.



Det var rigtig skægt og dejligt at være sammen.

fredag den 30. september 2011

1. oktober...


Hvilken fantastisk morgen, metreologerne lover den varmeste dag i oktober måned i mange år. Dejligt at have fri i week-enden, så jeg skal i haven og klippe hæk.
Måske det kan blive en fornøjelse i sådan et dejligt vejr.

Hjerter til min svigermor...




Har fået lavet disse 6 hjerter til min svigermor, en lille hilsen i stedet for en blomst. Hun elsker blomster, og har mange hortensiaer i haven, så hvad kunne passe bedre end dette motivstof med hortensia. Derforuden havde jeg et stykke Kaffe Fasset med blade og brombær, også lige min svigermor.


Et af mine punkter fra min TO DO liste er færdig.
Og hun blev glad for dem.

søndag den 25. september 2011

Kotavle...

Da vi overtog vores lille husmandssted, hængte der i kostalden disse gamle kotavler eller ydelsestavler. Vi syntes, de var lidt sjove, og de fik lov at hænge, også fordi vi selv begyndte at opdrætte køer, dog ikke malkekøer. Vores stald blæste omkuld i decemberstormen  i 1999, og de gamle tavler har så ikke fået plads i vores nye hal. Nu er de fundet frem, mest fordi de er lidt sjove, og et levn  fra da det var før, de er rengjort for komøg og spindelvæv, og hænger nu på væggen i vores nyistandgjorte baggang.
Er de ikke lidt flotte?

fredag den 16. september 2011

Ikke ligesom Søren Ryge`s.

Havde store forventninger i foråret, da jeg lagde mine georginer i jorden, jeg var helt sikker på, at det ville lykkes i år, og at der ville være et blomsterflor uden lige, og at jeg ville kunne plukke den ene buket efter den anden. Glæden varede kort, mine georginer blev spist endnu inden, de havde sat knopper. Synderne er snegle, de elsker dem åbenbart. I starten fik dræbersneglene skylden, men vi har set meget få i haven i år, så det må være vinbjergsneglene, som tager for sig af retterne. Træls, for vi vil gerne have dem, de er rigtig flotte at se på, og vi har haft dem i haven i mange år. Det bliver et valg mellem vinbjergsnegle eller georginer.

lørdag den 10. september 2011

Flere blommer...

Jeg har også i år forsøgt mig på at lave lidt krydrede blommer til steg, måske vil de også smage godt til juleanden. Opskriften er fra den grønne syltebog, jeg har dog selv tilsat lidt julekrydderier.

OPSKRIFT PÅ BLOMMER I RØDVIN. ( ca 1 1/2 l. )

1 kg. blommer, 500 g. melis, 1 1/2 dl. rødvin, 1/2 dl. eddike, 1 dl. vand, 1 tsk. kanel, 1 tsk. atamon.
Sukker, rødvin, eddike og vand koges til lage, hvori de prikkede blommer koges ved svag varme i 5-10 min.
Blommerne lægges i varme glas. Saften gives et opkog, skummes, tilsættes kanel ( jeg har ydderligere tilsat lidt hele nelliker og et par stjerneanis )og atamon høldes over.

Blommer,blommer og atter blommer...

Vi er så heldige at have nogle rigtig gode naboer, som samtidig også har et rigtig givende svedskeblommetræ. Vi elsker svedskeblommer, og det ved de godt, så vi har fået masser af blommer i år. Jeg plejer at råsylte dem, efter en opskrift af min mors, det har jeg også gjort i år. De smager rigtig dejligt med kold flødeskum eller til is, det kan varmt anbefales, men pas på de kan være vanedannende.

MIN MORS OPSKRIFT PÅ RÅSYLTEDE BLOMMER,
3/4 pund stødt melis til hvert pund blommer.
2 dl. eddike til 4 pund blommer.
Lidt atamon tilsættes når de er løbet i lage. Hældes på glas og opbevares på køl.

torsdag den 8. september 2011

Nyt legetøj

Har haft en dejlig tur til træf i Odense, sidste week-end i august, og selvfølgelig faldt jeg for fristelsen og købte lidt med hjem, det varjo slet ikke til at lade være. Hvad jeg skal have gang i, ved jeg ikke helt endnu, men I kan følge med her på bloggen, der kan komme færdige arbejder ud af det.

tirsdag den 6. september 2011

På vej til Odense.



Pakket og klar til 25`års jubilæum i Dansk Patchworkforening i Odense Congrescenter
-to fridage sammen med min søster, her sidste week-end i august.
Vi deler samme interesse, nemlig patchwork, og vi har nok været med næsten fra starten.
Vi skal nu nyde træffet, skal se udstillinger, handle i nogle af de mange butikker, til generalforsamling, festmiddag og ikke mindst få en masse inspiration.