Sidevisninger i alt

torsdag den 8. maj 2014

" Farmors Have "


" Farmors Have "





Ja, det er meget længe siden, jeg sidst har skrevet, og vist noget her på bloggen,
 grunden er, at tæppet jeg har syet
  er en fødselsdagsgave til min svigermor,
 som fyldte "rundt" i tirsdags,
 og hun kigger jævnligt på min blog.
Min svigermor elsker blomster, og er glad for haven,
så selvfølgelig skulle hun have blomster.


Hun blev rigtig glad for det.

torsdag den 29. august 2013

Træf i Herning...

 
 
 
Har lige været til patchworktræf i Herning.
En rigtig dejlig dag sammen med andre patchworkere,
 og ikke mindst sammen med min datter og min søster.
En rigtig fin udstilling og en ikke mindst en masse inspiration.
Lidt "snolder" blev det da også til, man er vel nem at friste.
 
 


lørdag den 13. juli 2013


 
Havde lige en fridag sammen, så vi nød morgenkaffen i haven,
 ikke noget vi så tit har lejlighed til.


 
Vores yngste datter Line har et værelse i Århus på 16 kvadrat meter, hun deler køkken og bad med 2 andre piger, så pladsen er lille.
 Derfor er det om at finde opbevaring, så hun kan have så meget som muligt.
Jeg har nu syet disse bestikposer til hendes bestik, som ellers har stået i kasser.
 
 



 
 


Vi har Line boende hjemme for tiden, hun har været så heldig at få arbejde i sommer på Samsø Grønt. Hun har længe snakket om, at hun ville have en hængekøje, at det ville være lækkert at kunne sove udenfor.Nu har hun investeret i en luksusmodel med myggenet og tag, og man må jo også sige, at nu er vejret til at sove derude, der kan godt blive lidt lummert oppe under skråvæggen på loftet.


onsdag den 22. maj 2013

 
Loppemarked...
 
 


Vi har brugt den sidste tid på at rydde op i skuffer og skabe, i kældre og på lofter, og vi har derved samlet en del ting sammen til vores familieloppemarked, som vi holdt søndag og mandag her i pinsen.
 
 
 
Vi har talt om det i flere år og endelig blev det til noget.
 Vi havde et par travle, men gode dage i selskab med familien.
 


 

 
 



Upopulær gæst...
 
 
 
Vi har i den sidste tid haft besøg flere gange om dagen i vores have af denne fine råbuk.
 Han har laver store huller i græsplænen, skrabet barken af på flere af vores buske i haven ( vi har ikke nogen specielle eller sjældne buske ), men vores sommerfuglebuske er jeg dog lidt ør over, mest fordi de trives så godt og er rimelig nemme at passe.
 
 
 
Det er dog lidt svært at blive rigtig gal på sådan en "bisse", han er jo et flot og dejligt dyr at se på, som han ligger der og nyder tilværelsen.