Sidevisninger i alt

torsdag den 24. november 2011

I stedet for "Take That"...


Sidste år i julegave fik jeg koncertbillet til "Take That". Det skulle være en ren tøsetur, jeg og mine piger skulle på, og vi fik hurtigt bestilt hotelværelse i København. Men ak, skuffelsen var stor, da koncerten blev aflyst, netop som vi stod foran indgangen og ventede på at komme ind. Vi havde dog en god tur i Tivoli, og fik da heldigvis pengene igen for billetten ret hurtigt.
Jeg købte så en tallerkenrække for pengene ( ved godt det er meget langt fra oplevelsen med "Take That" ), men jeg har altid ønsket mig sådan en. Jeg fik den malet, og nu hænger den i vores gang. Arvesølvet kom frem fra gemmerne og er nu kommet til ære og værdighed igen.


Tæppe fra min søster...



Sidste år fyldte jeg 50, og fik i den anledning lovning på et tæppe fra min søster.
 Hun havde skåret små lapper, som gæsterne skrev deres navne på, navnene har hun derefter broderet over, og sat ind i tæppet. Mønstret er  "trylleri med firkanter", og farverne, hun har valgt, passer rigtig fint ind i de farver, vi har i stuen. Tæppet er nu færdig, jeg modtog det i week-enden, og det pynter nu hjemme på min sofa.
Jeg vil glæde mig til at tage det i brug.

Tak for tæppet.



søndag den 20. november 2011

Flere kort...



Har tilbragt søndag eftermiddag med at lave flere kort. Jeg havde meldt mig til kursus hos Gitte fra Hobbyboden på Samsø. Gitte havde en masse gode ideer til julekort og tips til lidt nyt julepynt. En rigtig dejlig eftermiddag. Må se at få besøgt Gittes butik inden hun flytter den til Odder, jeg skal helt sikkert have lidt mere papir,er blevet bidt af kortmageri!